Lone og Winterford Barua: Papua New Guinea

Introduktion: Barua Familien, vi er en familie på 5 Winterford, Lone, Marietta, Thea og Martin.

Papua New Guinea er et meget spændende land, som byder på mange uventede overraskelser, og vi har levet her siden 2005.

Byen Kainde ligger i Oro provinsen, og var vores første stop. Det er Winterfords fødeby, her er han opvokset. Det er i denne by/område vi startede vores byudviklings projekt. Winterford kende sproget, kulturen og havde mange relationer her. Jeg Lone fulgte med. Marietta var 3 år da vi landede. Vi arbejdede med vand projekter og underviste i familie relaterede emner. Vi startede små projekter op som, kokusolie og fiskeri. Vi begyndte også på et vejprojekt som skulle forbinde 16 små samfund, men efter 800 meter gennem et sumpet område løb vi tør for penge. Vi blev lovet penge fra bystyret men pengene er aldrig kommet og området venter stadig på vejene.

Da vi besøgte Kainde for første gang ved juletid 1997, mødte vi en større gruppe lokale som tog imod Jesus og ville have ham som herre over deres liv. Uden at vi rigtig havde planlagt det opstod der en menighed, Winterford besøger hvert år denne menighed for at undervise i lederskab.

Da vi i 2005 landede i Kainde flyttede vi ind i en lille hytte, som blev vort hjem. Et lille område med omkring 30 hytter, store familier i hver hytte og kun 70 meter fra stranden.

Vi havde et stykke jord ca. 10 km væk, som vi brugte til at bygge et træningscenter. Vi byggede et hus til vores familie. Der var flere familier der også flyttede til området, og snart var der flere besøgende præster og teams, bla. min far Emil Lauge Ibsen.

I starten af 2009 opdagede jeg en knude i brystet, og ja det var kræft som trak os væk fra arbejdet i et år. Vi var i Danmark i 11 måneder inden vi kunne komme tilbage til byen, det var i januar 2010. Mange ting var forandret på det år vi var væk, termitter havde spist det halve af vores hus og vi måtte flytte fra Gemu. Min tilstand gjorde også at jeg ikke kunne leve så langt fra alt. Vi flyttede alle vore ting ud til kysten igen, Kainde blev vores sted igen og vi byggede en større bygning, som kunne rumme både familien og et træningscenter samt vores lille kirke.

I 2012 stillede Winterford op til det nationale valg, men vandt ikke, jeg underviste i principper omkring børn og unge i mission ud fra Universaty af Nations. Et missionsprojekt som vi blev en del af og som førte os til Oro provinsen, vi endte i Lea. Vi rejste af hovedvejen, underviste på forskellige skoler og besøgte venner. Vi fik en invitation til at undervise på en nytårs ungdomskonference. Vi brugte en del til på Youth with a mission center, hvor vi ventede på at kunne komme tilbage til Kainde igen, og vi var lidt urolige og ville gerne videre, men Herren sagde at vi skulle vente lidt endnu. Det endte med at blive en dejlig tid hvor vi også blev spurgt om at blive som en del af lederskabet.

Vi har som familie ikke været tilbage i Lea siden 2013. Jeg har hjemmeskolen mine børn i dansk og engelsk. Marietta har været på Mariager efterskole i 9. og 10. klasse og er nu begyndt på Akademiet med musik som speciale. Martin startede i 2017 på en kristen skole i Lea, han manglede nogle skolekammerater.

Thea fra 2006 bliver stadig hjemme skolet og glæder sig til det bliver hendes tur til at komme på Mariager Efterskole.

Vi voksne er begge frivillige medarbejdere i “Ungdom med opgave” dette betyder at vi ikke får løn for vores arbejde, så vi lever at de penge mennesker fra hele verden støtter os med.

Her på centeret har vi nu etableret et biogas anlæg i baghaven og en vandtank lavet af cement som samler regnvand. Vi har også bygge et hytte som vi kalder en “blød landing hytten” den bruges som hytte for alle de teams der kommer på besøg i kortere eller længere periode. De teams der kommer er på mellem 2 og 13 personer og kommer fra hele verdenen.

Vi har også discipelskabstræning i centeret i samarbejde med Universty of Nations. Vi laver mest introduktionskurser men vi startede  op på 2. niveau i 2017 så vi nu kører Bibelstudie kurser.

Vi kører også korte kurser omkring økonomi, opstart af virksomhed, rådgivning. Vi er en del af lederskabet sammen med to andre familier og har en stab på ca. 18 personer, vi har mellem 2 og 4 teams på besøg.

Winterford er bestyrelsformand for Ungdom med opgave på national plan. Han bærer visionen. På centeret i Lea har vi kørt et år med renovering, vi har problemer med termitter så vi flytter vægge og laver en opgradering af bygningen.

Winterford arbejder på tværs af de forskellige missions grupper på PNG og de arbejde målrettet på at alle på PNG skal have en bibel. De fleste unåede grupper er stadig på PNG. Winterford rejser meget rundt for at undervise og leder ledertrænings grupper.

Jeg er ansvarlig for centrets økonomi, indkøb, transport og alt omkring de besøgende teams. Hjemmeskoling af Thea og alt kommunikation med Danmark.

Vi nyder vores liv på PNG og elsker de udfordringer som Herren sender til os, vi vil blive meget glad hvis du vil blive vores partner i denne mission.

Scroll to Top